Jernbaserede materialer er kendt for deres udmattelsesbestandighed og er velegnede til mekaniske strukturer, der udsættes for vekslende belastninger over længere perioder. Rene jern- eller støbejernsdele har høj densitet og fremragende sejhed, der er i stand til at modstå stød, højt tryk og høje temperaturer. De fungerer pålideligt i scenarier, der kræver langvarig belastning, såsom motorkrumtapaksler og bygningskonstruktionskomponenter. Ved at tilføje elementer som kulstof og silicium for at danne støbejern eller kulstofstål, forbedres hårdheden og styrken markant. For eksempel har støbejernsmotorblokke bedre højtryksmodstand og slidstyrke end aluminiumslegeringer, og de er omkostningseffektive og har modne fremstillingsprocesser. De har længe haft en fundamental position inden for mekanisk fremstilling og er meget udbredt i motorblokke, bygningskonstruktionskomponenter, jernbanespor, traditionelle mekaniske lejer og andre masseproducerede standardiserede dele. Deres ulemper omfatter modtagelighed for rust og begrænsede fysiske egenskaber. Selvom deres styrke kan forbedres gennem legering (såsom kulstofstål), kan de stadig være ringere end højstyrkelegeringer. Når man overvejer sejhed, omkostninger eller behovet for at modstå gentagne belastninger (såsom motorkrumtapaksler og plejlstænger) og lavbelastningsscenarier, giver jernbaserede materialer bedre værdi for pengene.
Legeringer kan fremstilles ved omhyggeligt at justere mængden af elementer som aluminium, titanium og wolfram. Dette giver dem fordele ved at være lette, stærke og modstandsdygtige over for korrosion. Det er derfor, de er blevet virkelig vigtige for moderne industri at opgradere.
De kan nemt genbruges og er gode til at lave ting som nye energikøretøjskarosserier, dele af flymotorer, halvlederfremstillingsværktøjer og ventiler til olie- og gasrørledninger. Disse er normalt lavet i små partier i henhold til specifikke krav. Brug af legeringer kan gøre disse produkter lettere og mere effektive.
For eksempel kan aluminiumslegeringer skære ned på energiforbruget. Titaniumlegeringer kan modstå korrosion ved høje temperaturer. Hårde legeringer (som wolframcarbid) er ekstremt modstandsdygtige over for slid.
Nogle legeringer (såsom stål med højt kulstofindhold) er dog ikke særlig hårdføre og kan let gå i stykker. Og normalt koster de mere end rent jern. Hvis du har brug for noget let, korrosionsbestandigt eller i stand til at arbejde under ekstreme forhold, er legeringer vejen at gå.
